onsdag den 12. august 2015

Derfor elsker vi Elmo

Vi ikke bare elsker ham. Vi knuselsker ham. Den lådne røde dukke med falsetstemmen og de store øjne. Åben, umiddelbar og en smule naiv. Kærlig, ærlig og helt sig selv. 

Elmo har stadig sin faste plads i børneprogrammet Sesame Street. Men det er noget helt specielt at opleve ham når han giver interviews i virkelighedens talk shows, eller optræder som gæst i tv programmer for voksne.

For Elmo er jo bare en 3,5-årig, der får lov til at være med de voksne. Han bliver spurgt og han svarer som den han er.

Respekt for Elmo
Folk respekterer hans kommentarer og lader ham tale og agere som han vil.

Der er mange ting, man kan komme igennem med i den virkelige verden når man er en lådden rød dukke med falsetstemme og store øjne.

Som her, hvor Elmo er backstage på Channel Five, London.
 
Bag om Elmo
Egentlig var Elmo slet ikke planlagt.
Dukkeførerne på Sesame Street havde prøvet at vække ham til live flere gange uden held. Så han lå bare. Lige indtil den dag i 1984 hvor Kevin Clash kom forbi og inspirerede manuskriptforfatterne til at skrive Elmo med ind i historierne.

Det er der lavet en film om. Den hedder Being Elmo og handler om Kevin Clash og om hvordan han opfandt og udviklede Elmo til den figur, han er i dag. God film.

Få fat i Elmo
Der findes selvfølgelig oceaner af Elmo merchandise.
Vi synes dukkerne er klart det bedste - og har taget et par stykker med hjem fra loppemarkeder i USA. 

Den ene er en Elmo bamse, den anden er en Ticle Me Elmo, som griner når du kilder ham på maven.

Kom forbi og se dem, eller kontakt os hvis vi skal forberede en komfortabel flytning med Post Danmark.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar